Myndighedskrav og adgangsbetingelser

Vejtransport af farligt gods er underlagt regler for stort set alt personale involveret i transporterne.

Chauffører er underlagt myndighedskrav om ADR-bevis.

  • Adgangsbetingelsen for deltagelse i et grundkursus eller et integreret heldækkende kursus er som minimum et kørekort til traktor/motorredskab.
  • Adgangsbetingelsen for deltagelse i et specialiseringskursus i den grundlæggende uddannelse er som minimum et kørekort til traktor/motorredskab og et gyldigt ADR-bevis omfattende grundkursus.
  • Adgangsbetingelsen for deltagelse i et repetitionskursus er som minimum et kørekort til traktor/motorredskab og et gyldigt ADR-bevis omfattende det kursus/de kurser, som ønskes repeteret.
Farligt Gods

Love og regler

Vejgodstransport af farligt gods

Administrationen af bestemmelserne om transport af farligt gods ad vej varetages i Danmark af en række forskellige myndigheder:

  • Færdselsstyrelsen er den regeludstedende myndighed, som varetager vejledning i bekendtgørelsens bestemmelser.
  • Beredskabsstyrelsen deltager på Færdselsstyrelsens vegne i det internationale arbejde med ADR-konventionen og varetager som hovedregel vejledning i ADR’s bestemmelser.
  • Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udsteder regler om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods og varetager vejledning i disse bestemmelser.

 

Bekendtgørelse om farligt gods

Bekendtgørelsen indeholder den overordnede reference til ADR og er det primære juridiske fundament for national og international vejtransport af farligt gods på dansk område.

Bekendtgørelsen indeholder bl.a. også nationale regler, vedrørende:

  • Privates transport af farligt gods
  • Tvangsruter i Danmark
  • Overgangsbestemmelser for tanke- og køretøjer
  • Bestemmelser, der skærper eller fraviger bestemmelserne i ADR for vejtransport af indsamlede aerosolbeholdere i klasse 2 og indsamlet olie- og kemikalieaffald i klasse 3, 4.1, 5.1, 6.1, 8 og 9, der udføres med køretøjer, der er registreringspligtige i Danmark

 

ADR-konventionen

Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej - i daglig tale 'ADR-konventionen'.

Love og regler

Jernbanetransport af farligt gods

Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at jernbanevirksomhederne overholder reglerne vedrørende transport af farligt gods.
Reglerne for transport af farligt gods på jernbane er i stort omfang sammenfaldende med bestemmelserne for transport af farligt gods på vej.

Reglementet for international transport af farligt gods (RID) er et bilag til den internationale COTIF-konvention for jernbanetransport.

Love og regler

Søtransport af farligt gods

Farligt gods er gods, der udgør en risiko for besætningen og skibets sikkerhed eller en fare for forurening af havmiljøet.
Hovedparten af det farlige gods til søs transporteres som bulklast i fast eller flydende form i bulkcarriers- eller tankskibe. En mindre del transporteres som emballeret (pakket) farligt gods i stykgodsskibe, containerskibe, færger o.l. Emballeret farligt gods inkluderer også hele vognladninger med gods i bulk eller tankbiler, der transporteres til søs på et ro/ro skib eller en færge.

Transport af farligt gods med skibe, uanset størrelse, bliver reguleret af Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, kapitel VII.

 

IMO's IMDG Kode

Koden finder anvendelse for international trafik (såvel danske skibe som udenlandske skibe ved anløb af dansk havn).

IMDG Koden anvendes over hele verden.
IMDG Koden er ikke gratis tilgængelig på nettet.

 

Memorandum om transport af farligt gods på ro/ro skibe i Østersøområdet

Kombinerer de europæiske regler for landtransport og IMDG Kodens bestemmelser, og kan anvendes som et alternativ til IMDG Koden i Østersøområdet.

Meget generelt giver Memorandummet mulighed for, at farligt gods, der opfylder kravene i ADR eller RID, kan overføres med færger og andre ro/ro skibe, selvom IMDG Kodens bestemmelser ikke er opfyldte.

Endvidere giver det mulighed for at overføre farligt gods, der efter IMDG Koden skal lastes på åbent dæk, i lukkede ro/ro lastrum, og endelig tillader Memorandummet en forøgelse af passagertallet, som i IMDG Koden er 1 pr. 3 m. af skibets længde til 1 pr. m. af skibets længde.

Love og regler

Lufttransport af farligt gods

Trafikstyrelsen (Statens Luftfartsvæsen) er en dansk myndighed med området for Flyvesikkerhed.

Myndighedsudøvelsen retter sig mod alle objekter i luftfartssektoren (tilsynsobjekter), herunder farligt gods, omfattende tilsynet med, at de internationale ICAO-standarder og reglerne i bekendtgørelsen om transport af eksplosivstoffer, krigsmateriel og krigsammunition m.v. med civile luftfartøjer overholdes i forbindelse med transport med luftfartøjer.

 

ICAO

International Civil Aviation Organisation (Organisationen for International Civil Luftfart under FN), udgiver i henhold til FN's anbefalinger
'ICAO-TI (ICAO Technical Instructions for the Safe Transport of Dangerous Goods by Air)', der opdateres hvert andet år.

ICAO er ikke gratis tilgængelig på nettet.

 

IATA DGR

De større luftfartsselskabers samarbejdsorgan, IATA (International Air Transport Association), udgiver på baggrund af ICAO-TI deres eget regelsæt 'IATA DGR (Dangerous Goods Regulations)', der opdateres årligt. Det er det mest anvendte i praksis.

IATA DGR er ikke gratis tilgængelig på nettet.

Repetitionskursus I ”Brand Og Foerstehjaelp Til Farligt Gods I Chauffoeruddannelsen” Er Tilbage Paa Kursusprogrammet I 2020

Dokumentation for sikkerhedsuddannelse

TUR har lavet et bilag, som skolerne kan bruge som dokumentation for at have gennemført sikkerhedsuddannelsen ved farligt gods kap. 1.3 på grundforløb 2.

Bilaget er todelt.
Skolen skal udfylde og underskrive den generelle del (øverst). Virksomheden skal udfylde og underskrive den funktionsspecifikke del (nederst).
Hent bilaget her

Her finder du din erhvervsuddannelse eller AMU-skole

Transporterhvervets Uddannelser (TUR) repræsenterer 13 arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.


Vi fastsætter mål og rammer for arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) og erhvervsuddannelse (EUD) og udvikler fremtidssikrede uddannelser til transportbranchen.

Nyheder