Lærlingevejen for unge

Transporterhvervet tilbyder 13 faglige uddannelser med en række specialer inden for transportområdet.
Uddannelserne, som samlet tager typisk 3,5 år for de fleste specialer, veksler mellem undervisning på skole og oplæring i en virksomhed.
De retter sig mod alle unge, der har mod på at tage fat.

Forudsætningen for at starte er blot, at du nærmer dig 17 år, har et normalt helbred/syn og har lyst til kaste dig ud i 3,5 lærerige og udfordrende år.

Med en transportuddannelse får du:

  • En bred faglig uddannelse, som gør det muligt at søge beskæftigelse inden for stort set hele transportbranchen
  • En faglig uddannelse med alle relevante kørekort og alle nødvendige certifikater
  • En uddannelse, så du fagligt, teknisk og teknologisk er klædt godt på til fremtidens transporterhverv
Mentor

En branche, hvor du selv tager styringen!

De 13 erhvervsuddannelser

Alle transportuddannelser er begyndelsen på en fremtid med gode jobs, frihed, ansvar og muligheder for at komme videre i branchen.

Og der er brug for dig i transportbranchen!
Der er brug for alle dem, der tør tage styringen og vil være med til at holde Danmark kørende.

Emmelie Abroad.

Grundforløb og hovedforløb

Alle transportuddannelserne starter med et grundforløb. 

Grundforløbet varer 1 år for elever, som kommer fra folkeskolens 9. eller 10. klasse og ½ år for ældre unge. Derefter fortsættes på hovedforløbet, hvor det er muligt at uddanne sig inden for følgende områder:

  • Lager
  • Chauffør
  • Personbefordring
  • Lufthavn
  • Ambulancebehandler
  • Jernbane


Hovedforløbet varer normalt 2½ år og består af en række obligatoriske og valgfri moduler. De valgfri moduler vælger lærling og virksomhed i fællesskab sådan, at uddannelsen målrettes netop deres behov.

Efter 1 år på hovedforløbet er der mulighed for afstigning med delkompetence inden for lageruddannelsen og buschauffør i kollektiv trafik.

Togklargøringsuddannelsen er anderledes, idet der er tale om en kort erhvervsuddannelse, hvor hovedforløbet varer mellem 1 år og 1 år og 4 måneder.

Lærekontrakt

For at gennemføre en transportuddannelse skal der tegnes en uddannelsesaftale (lærekontrakt) med en godkendt virksomhed.

Uddannelsesaftalen skal derfor senest være tegnet ved starten af hovedforløbet, hvor det er tid til at gå i praktik.

Lager Og Logistikoperatør
Mentor1

Vilkår under uddannelsen

Når man har tegnet en lærekontrakt, udbetales der løn under hele uddannelsen (også under skoleopholdene) fra det tidspunkt kontrakten træder i kraft.

Som lærling ansættes man efter gældende overenskomst.

Når man går på skole i grundforløbet uden lærekontrakt, er man omfattet af SU-reglerne.

Her finder du din erhvervsuddannelse eller AMU-skole

Transporterhvervets Uddannelser (TUR) repræsenterer 13 arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.


Vi fastsætter mål og rammer for arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) og erhvervsuddannelse (EUD) og udvikler fremtidssikrede uddannelser til transportbranchen.

Nyheder

Hold dig opdateret med det nyeste fra transportbranchen

Skriv dig op til vores nyhedsbrev

Følg med i nyheder om og fra transportuddannelserne. TUR Nyhedsbrev giver dig relevante nyheder om uddannelser, projekter, arrangementer og nye undervisningsmaterialer inden for transportområdet. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Læs vores Privatlivspolitik her.