Fastholdelsesrapporten 2024

Fredag d. 1. november 2024 løb TURs fastholdelseskonference af stablen. Det var en dag, der bød på spændende oplæg om både økonomi og ungdomskultur, og hvor der blev sat rammer for sparring om fastholdelse i branchen. Denne rapport har opsummeret de vigtigste pointer fra såvel keynote forelæsninger, som diskussioner og workshops.

 

Rapport fra TURs fastholdelseskonference 2024 kan findes herunder.

Hent Fastholdelsesrapporten 2024 her
3M7A4733
3M7A4676

Formålet med konferencen

Fastholdelse på erhvervsuddannelserne er en nødvendighed for at styrke transportbranchen. Det gælder både på det økonomiske, det faglige og det menneskelige niveau. "Uden medarbejdere kører branchen ikke" sådan lød det blandt andet, da TURs bestyrelsesformand, Michael Boas, åbnede fastholdelseskonferencen. Herfra kunne Michael Boas fremvise en graf, der tydeliggjorde, at der desværre stadig er en udfordring med frafald på transportbranchens erhvervsskoler.

 

Formålet med konferencen var at oplyse om, og agere katalysator for, en bedre håndtering af frafald fra TURs uddannelser. Der var arrangeret foredrag om emnet fra forskere og praktikere med viden om feltet, og en workshop blev afholdt for samtlige deltagere på konferencen. Workshoppen sigtede mod vidensdeling, erfaringsudveksling samt diskussion af ‘best practice’ og metoder til at øge fastholdelsen af studerende på transportuddannelserne. Til fastholdelsekonferencen blev der præsenteret en mængde viden og erfaring om frafald på TURs uddannelser, med fokus på økonomi, trivsel, ungdomskultur og en fælles branche. 

Workshoppen blev tilrettelagt og gennemført med assistance fra bureauet MU.ST

 
Oplægsholderne:

  • Fane Naja Groes, CBS
  • Noemi Katznelson, AAU
  • John Hansen, Mercantec Viborg

Analyse

Frafaldsanalyse

TUR har fået udarbejdet en større analyse om frafald på transporterhvervets uddannelsesområde. Den anviser flere forskellige indsatser, der kan øge antallet af elever, der gennemfører en transportuddannelse.

Læs mere om Frafaldsanalysen (2021) her
Ny Undersoegelse Fremtidens Transport Kollegaer Findes Maaske Blandt Gymnasieeleverne 500X333

Her finder du din erhvervsuddannelse eller AMU-skole

Transporterhvervets Uddannelser (TUR) repræsenterer 13 arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.


Vi fastsætter mål og rammer for arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) og erhvervsuddannelse (EUD) og udvikler fremtidssikrede uddannelser til transportbranchen.

Nyheder