- 22. maj 2025
- Vejledninger
Stor interesse for ansøgninger til udstyrspulje
Samarbejdsaftaler skal sikre relevans og videndeling
I forbindelse med årets ansøgningsrunde til puljen for udstyrsinvesteringer på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne har TUR modtaget i alt 32 henvendelser. Puljen har til formål at støtte investeringer i udstyr, der gør det muligt at undervise i ny teknologi og metoder inden for grøn omstilling – og dermed give elever, lærlinge og kursister relevante kompetencer til fremtidens arbejdsmarked.
Som en del af ansøgningskravet skal skolerne etablere eller indgå i samarbejde med de relevante udvalg inden for EUD og AMU. Formålet med samarbejdet er at sikre, at der investeres i relevant udstyr, hvordan det tænkes anvendt i undervisningen, og hvordan ny viden deles herunder med TUR. Dokumentation for samarbejdet med TUR skal vedlægges ansøgningen. Ansøgningerne skal være sendt til ministeriets puljesekretariat senest den 26. maj kl. 13.00.