- 18. dec 2025
- LUU
Oversigt over ændringer i kvalifikationsuddannelsen til bus- og lastbil
Nye AMU-uddannelser med chaufføruddannelsesbevis
Den Grundlæggende Kvalifikationsuddannelse på otte uger er ikke inkluderet i Færdselsstyrelsens nye bekendtgørelse. Den var beregnet til bl.a. de 18 til 20-årige.
TUR har derfor udviklet otte nye AMU-uddannelser til målgruppen, hvor den Grundlæggende kvalifikationsprøve indgår.
Læs mere her: https://www.tur.dk/nyheder/nye-amu-uddannelser-med-chauffoeruddannelsesbevis
De mest benyttede AMU-uddannelser med CUB og kørekort ændres ikke. Disse uddannelser indeholder den intensive grundlæggende kvalifikationsuddannelse på fire uger. Denne findes stadig i dansk lovgivning.
Nye EUD-fag med chaufføruddannelsesbevis
TUR har også udviklet nye EUD-fag, hvor den Grundlæggende Kvalifikationsprøve indgår til henholdsvis personbefordring og godstransport. De nye fag har principielt det samme undervisningsindhold før prøven som hidtil, så det vil derfor stadig være muligt for de 18-20-årige lærlinge at erhverve og anvende de store kørekort.
Læs mere her: https://www.tur.dk/nyheder/ny-vej-til-at-faa-chauffoeruddannelsesbevis-for-eud
Nye vejledninger fra Færdselsstyrelsen
Færdselsstyrelsen har udgivet to nye vejledninger til henholdsvis kvalifikationsbekendtgørelsen og den Grundlæggende Kvalifikationsprøve.
Vejledningen til den praktiske prøve i lastsikring for personbefordring og vejgodstransport er stadig under udarbejdelse hos Færdselsstyrelsen.
Læs mere her: https://www.tur.dk/nyheder/nye-vejledninger-fra-faerdselsstyrelsen
Øveprøver til den grundlæggende kvalifikationsprøve
Der er udviklet en øveprøve til både gods- og buschaufførområdet, som giver mulighed for at afprøve de nye case-baserede spørgsmål. Alle deltagere får samme øveprøve til henholdsvis bus- og godschauffør, så deres erfaringer med prøven kan inddrages i undervisningen.
Læs mere her: https://www.tur.dk/nyheder/grundlaeggende-kvalifikationsproeve-klar-til-bestilling
Overblik over kørselsrettigheder for de 18 til 20-årige
Når 18 til 20-årige erhverver stort kørekort og CUB via AMU eller EUD, giver lovgivningen forskellige anvendelsesmuligheder af kørekortet afhængigt af, om det er erhvervet via AMU eller EUD.
Unge under 21 år må godt gennemføre en intensiv kvalifikationsuddannelse i AMU, herunder også varianterne med kørekort C / D indlagt (seks uger). Begrænsninger i brugen vil fremgå af deres CUB.
Læs mere her: https://www.tur.dk/nyheder/overblik-over-koerselsrettigheder-for-de-18-til-20-aarige
Opdateret dokumentation for påbegyndt grundlæggende kvalifikationsuddannelse
Lærlinge kan af deres skole få udstedt dokumentation for påbegyndt Grundlæggende Kvalifikationsuddannelse. Den kan udstedes til lærlinge på erhvervsuddannelserne (EUD og EUV) samt erhvervsgrunduddannelse (EGU), som er påbegyndt deres kvalifikationsuddannelse men endnu ikke afsluttet denne.
Læs mere her: https://www.tur.dk/skoler/skabeloner-vejledninger-og-undervisningsplaner/gk-og-vub