Ny Opdatering Af App
  • HunterChristian Hunter
  • 17. jun 2025

Ny opdatering i TUR Transport app forbedrer brugervenligheden

En ny opdatering af TUR Transport app forbedrer funktionen omkring erklæringer om oplæring. Læs mere her.

Opdatering i appen: Forbedret funktion omkring erklæringer

 

For at gøre appen endnu mere brugervenlig har vi justeret funktionen omkring erklæringer om oplæring. Fremover sendes der ikke længere automatisk en e-mail til virksomheden, så snart en lærling opretter en erklæring. Det sker nu først, når fristen for at udfylde erklæringen nærmer sig.

 

Ændringen sker på baggrund af feedback fra skoler, som har oplevet at virksomheden sammen med lærlingen kommer til at udfylde erklæringer for tidligt i forløbet – ofte på grund af misforståelser. Med denne justering håber vi at reducere fejl og gøre arbejdsgangen nemmere og mere præcis for både lærlinge og virksomheder.

 

Flere lærlinge tager appen i brug

 

Antallet af brugere af appen er steget med 25 % fra marts til juni, hvilket er en flot udvikling. Der er dog stadig potentiale for, at endnu flere lærlinge på chauffør- og lageruddannelserne kommer i gang med at bruge appen.

 

TUR fortsætter derfor indsatsen for at understøtte skolerne i at udbrede kendskabet og anvendelsen af appen – til gavn for både lærlinge og virksomheder.

 

Læs mere om TUR Transport app her:

TUR Transport