- 10. okt 2024
Gratis informationsmøde: Erhvervsuddannelsen som Lufthavnsoperatør
Der er behov for løbende kompetenceudvikling hos de faggrupper, som arbejder i lufthavnene, og den grønne omstilling kræver nye færdigheder hos medarbejderne. Færdighederne kan
opnås ved at rekruttere medarbejdere, der gennemfører en erhvervsuddannelse som lufthavnsoperatør, eller ved at lave et uddannelsesløft blandt eksisterende medarbejdere for at sikre, at medarbejdernes kompetencer matcher de nye opgaver.
En af udfordringerne ved kompetenceudviklingen på lufthavnene kan være at virksomhederne og organisationerne mangler viden om de konkrete færdigheder og kompetencer, som erhvervsuddannelsen giver.
Herudover har mange virksomheder og organisationer måske ikke tilstrækkelig viden om de støttemuligheder, som medarbejderne og virksomhederne kan drage fordel af under uddannelsen.
På det kommende informationsmøde vil disse udfordringer og potentielle løsninger blive præsenteret gennem oplæg fra Transporterhvervets Uddannelser, deltagerdiskussioner samt
indlæg fra virksomheder, der besidder betydelig erfaring med faguddannede medarbejdere.
Tilmelding
- Billund: Sidste frist for tilmelding er den 10. november 2024
- København: Sidste frist for tilmelding er den 17. november 2024
Tilmelding via mail til Jan Larsen på: jl@tur.dk
Du kan se det fulde program for dagene her: