Censor
  • Michael ØMichael Ørum Henriksen
  • 2. okt 2024
  • LUU

Ny censorkonference i Østdanmark

Sekretariatet afholdt i foråret 2024 en censorkonference for nye og erfarne EUD-censorer inden for ”vejgods”, ”lager” og ”personbefordring” på Tradium i Randers. Censorkonferencen på Tradium var populær, og TUR har fået positiv feedback fra censorerne i forhold til program mm.

TUR gentager succesen med en ny censorkonference i øst for de censorer, der ikke havde mulighed for at deltage på Tradium. Censorkonferencen afholdes på Slagteriskolen i Roskilde tirsdag den 5. nov. 2024. Alle censorer har mulighed for at deltage. 

 

På censorkonferencen vil sekretariatet gennemgå svendeprøvens indhold, opbygning og beregning af karakter, samt præsentere relevante informationer i forhold til uddannelsesbekendtgørelsen, censorvejledningen, karakterskalaen mm.

 

Derudover vil sekretariatet præsentere de nyreviderede censorvejledninger, der som følge af ”EUD-forenkling” processen, bl.a. indeholder en udspecificering af reglerne for prøveafholdelse. 

 

Efter frokost vil censorerne fortsætte de faglige drøftelser inden for hver enkelt uddannelse, og der vil blive vist eksemplar på gode måder at afholde en svendeprøve.

Du kan tilmelde dig den gratis censorkonference her.