- 13. nov 2024
- Events
TURs censorkonferencer 2024
På censorkonferencerne har TUR i samarbejde med ministeriet gennemgået regelgrundlaget for afholdelse af svendeprøver. Dette har for eksempel været ift. uddannelsesbekendtgørelsen, censorvejledningen, karakterskalaen, svendeprøvens indhold og opbygning, beregning af karakter mm.
TUR har ligeledes præsenteret de nyreviderede censorvejledninger, der som følge af ”EUD-forenkling” processen, bl.a. indeholder en udspecificering af reglerne for prøveafholdelse.
Censorerne har derudover haft faglige drøftelser inden for hver enkelt uddannelse, og der er blevet vist eksempler på gode måder at afholde en svendeprøve.
Censorkonferencerne har været meget populære blandt censorerne, og TUR har modtaget positiv feedback i forhold til både indhold og tilrettelæggelse.
TUR siger tak til deltagerne for nogle spændende dage og relevante drøftelser.
Hold dig opdateret med det nyeste fra transportbranchen
Skriv dig op til vores nyhedsbrev
Følg med i nyheder om og fra transportuddannelserne. TUR Nyhedsbrev giver dig relevante nyheder om uddannelser, projekter, arrangementer og nye undervisningsmaterialer inden for transportområdet. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Læs vores Privatlivspolitik her.