Ladeparker
  • AD2Anne Dorthe Søe Mikkelsen
  • 1. aug 2024
  • Vejledninger

Vejdirektoratet sætter skub i udrulningen af ladeparker til ellastbiler

Snart bliver det nemmere for lastbilchaufførerne at tanke strøm på farten. Vejdirektoratet har nemlig planer om at sætte gang i udrulningen af fem nye offentlige ladeparker, der skal stå klar langs de danske motorveje i løbet af 2025.

De fem ladeparker bliver første etape af i alt 25 ladeparker, der inden år 2030 skal placeres, hvor behovet er størst, og hvor lastbiltrafikken samles på hovedvejnettet. 
Placeringen skal være med til at sikre, at chauffører aldrig har længere end 60 kilometer til en lynlader på det danske hovedvejnet.

 

Inden udgangen af år 2025 skal de første fem ladeparker stå klar ved motorvejene tæt ved Randers, Herning, Vejle, Padborg og Køge.

 

Stor investering i ladeinfrastruktur

 

I alt er der investeret i omegnen af 700 millioner kroner til udbygningen af en offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur til tung transport. Planen for denne udbygning skal, ifølge Vejdirektoratet, være med til at gøre det lige så let at køre på el som på fossile brændstoffer. Derudover vil kapaciteten til omstillingen af den tunge vejtransport komme til at ligge et godt stykke over den forventede udvikling i antallet af ellastbiler.  

Du kan læse mere på Vejdirektoratets hjemmeside:

Læs mere her