- 18. sep 2024
EN STOR NYHED FRA MULTITEST: GAFFELTRUCK PÅ POLSK
Prøve på polsk uden tolk
Tidligere har polsktalende kursusdeltagere skulle bruge en tolk for at gennemføre den afsluttende prøve for Gaffeltruck B, hvilket både har været besværligt og omkostningsrigt for skolerne. Men nu er det altså muligt at tage den afsluttende prøve på polsk direkte på platformen.
Som en ekstra bonus er den polske prøve lagt på samme kursusforløb som den danske, hvilket gør det muligt at holde både danske og polske kursister samlet på ét hold og lade dem teste på hhv. polsk og dansk.
Oversættelsen er foretaget af en danskboende polskfødt faglærer, der bl.a. underviser på Gaffeltruck. Derfor kan kvaliteten af oversættelsen altså også garanteres, fortæller Chef for Multitest, Michael Andersen.
Ved spørgsmål til Multitest kan henvendelse som altid rettes til Michael Andersen på ma@tur.dk